Melanie Wiora (* 1969 in Waiblingen) bor og arbejder i Köln. Efter studiet i maleri og grafik på kunstakademiet i Karlsruhe læste hun mediekunst på designuniversitetet i samme by. I sine fotografier og videoer reflekterer hun over billedskabelse, der er mere end blot en illustration.
Hvad er det så, vi ser?
Kunsthistoriker og kurator Christian Krausch beskriver det på følgende måde:
”Tager du dig tid og forlader erkendelsens fortrolige veje kan du opleve særprægede billeder, der beretter om naturen og dens principper, og som indebærer dimensioner, vi stort ikke kan begribe. Billederne afslører noget, som ellers ikke er synligt og som peger på naturens nærmest ubegrænsede foranderlighed. […]
Det, som kunstneren frisætter i sine værker, fremgår fremmed og nyt, og det er ikke hensigten, at de skal kunne indtages eller konsumieres hurtigt. […] Det er dette indre syn koblet til spørgsmålet om, hvordan et forandret billede af verden kan formidle mere om motivet end kun dets naturtro afbildning, som Melanie Wiora konsekvent forfølger.”
På Föhr var kunstneren i begyndelsen draget af de overalt flygtige lysfænomener, som for eksempel det umiddelbare møde mellem himmel og vand, hun indfangede i fotografier, skitser og malerier. Under udforskning af øen stødte Wiora desuden på små genstande, der skærpede hendes opmærksomhed. I atelieret begyndte hun at kombinere dem med sine maleriske skitser og at fotografere dem. Derved opstod der billeder, der fremstår som stilleben, der kredser omkring emnerne forandring, skrøbelighed og forgængelighed.
