Ingen anden fotograf har fanget livet på Sild gennem de senesteårtier lige så intensivt som øfotografen Bleicke Bleicken (1898-1973). Han ville „lave billeder“ – allerede i 1920‘erne blev hanbegejstret over mediet og begyndte at arbejde målbevidst meddets udtryksmuligheder – i første omgang for at bruge dem ireklameøjemed, men senere også for at dokumentere de storeforandringer på „de rige og de smukkes ø“ og for at gøre opmærksompå det truslen mod det uerstattelige. Han ville portrættere det„andet“ Sild. Han var inspireret af fotograferne inden for Neue Sachlichkeit-strømningen og af Albert Renger-Patzsch og dennesforbillede, Andreas Feininger. Man må formode, at han også harhaft kontakt til den slesvig-holstenske landskabsfotograf Theodor Möller, men også Raoul Hausmann og Arved Gutschow. Hanudviklede et bredt motivspektrum, der spænder fra familiebillederover eksperimentelle lysstudier og socialdokumentarisk fotografi til meditative landskabsscener. „Ikke så meget med på billedet … men til gengæld stort,“ lød hans devise.
Den rigt illustrerede bog „Bleicke Bleicken. Sylt – Meine Insel“
(Kehrer Verlag) kan købes i museumsbutikken og i boghandlen (39,90 €).