Corina Gertz

04. juni 2023 til 30. juni 2023

Corina Gertz har de seneste 15 år fotograferet mennesker fra hele verden i deres traditionelle tøj og dragter. Hun har læst modedesign og på et ophold i udlandet under studiet begyndte hun at fotografere. De for hende så typiske fotografier, hvor modellerne står foran en sort baggrund og fotograferes bagfra, henleder betragterens opmærksomhed på håndværkets mønstre og strukturer.

 

 

”Arbejdet har en relevans og det er vigtigt for at fastholde ting“, siger Corina Gertz, der stammer fra Düsseldorf, om sit fotografi. Med billederne bevarer hun de over hundrede år gamle traditioner og gør dem tilgængelige for os alle. Af den grund er hun også kendt i dragtbærerkredse og bliver ofte inviteret til at fotografere dem iført deres dragter. Hun har fotograferet mennesker i deres traditionelle dragter i både Erzgebirge i Sachsen, Lagartera i Spanien, hos Turkana-kvinderne i Kenya og mange andre steder.

 

 

I sommeren 2023 besøgte Corina Gertz øen Föhr og Museum Kunst der Westküste. Mens hun fotograferede øboerne i deres dragter brugte hendes mand Kris Scholz, der også er fotograf, tid på at fotografere landskaber. Han bruger en særlig procedure med negativer af papir.

 

 

Mere end 30 kvinder fra Föhr og Amrum stod model foran Corina Gertz´ kamera. Efter fotograferingen fortalte hun med stor glæde om, hvor ukomplicerede og åbne øboerne havde været under hele processen. Hun var desuden meget interesserede i forskellene mellem dragterne på Föhr og Amrum: Således konstaterede fotografen, at de på Amrum ofte bærer mere farverige dragter.