Museum Kunst der Westküste fejrer 10 års jubilæum

01. august 2019 til 12. januar 2020

Da Museum Kunst der Westküste åbnede den 31. juli 2009 var det ikke til at vide, at det ville blive en så stor succes. Museet kan i dag se tilbage på overvældende interesse og et fortsat stigende besøgstal. I den anledning har vi udtænkt os noget helt særligt for jubilæumsåret. I anledning af 10 års jubilæet præsenterer vi et håndplukket udvalg af mesterværker fra samlingen Kunst der Westküste, der akkompagneres af spændende eksponater fra vigtige nationale og internationale museer og privatsamlinger.

 

Museum Kunst der Westküste har skabt en samling af værker fra årene 1830-1930 med det gennemgående tema ”hav og kyst”. Værkerne viser storslåede kyststrækninger langs den norske, danske, tyske og nederlandske kyst. Nu indbyder kunstnere fra samlingen gæster til Alkersum, herunder norske Johan Christian Dahl og Edvard Munch, den danske maler Anna Ancher og Peder Severin Krøyer, nederlandske Piet Mondrian og Jan Toorop og de tyske kunstnere Max Liebermann og Otto Mueller.

 

På udstillingen kan du opleve malerier fra et århundrede, der repræsenterer en periode, hvor en række forskellige kunstretninger opstod parallelt. Det indebærer både den norske romantik, de nye realistiske strømninger, der opstod omkring Jozef Israëls, og en mangfoldighed af stilistiske greb fra impressionisme til ekspressionisme. I malerierne vil du som betragter kunne følge den nye perception af kystregionen langs Vesterhavet og forandringen i fiskernes liv, både til havs og på land. Desuden vil du kunne følge opdagelsen af strandene som skueplads for social (selv-)iscenesættelse omkring år 1900 og betydningen af lys i stemningsfulde konstellationer både indendørs og udendørs. Malerne brugte deres indfølingsevne i deres betragtning af den sociale og økonomiske forvandling og skabte imponerende vidnesbyrd om perioden med deres værker.

 

Vores ”gæster” ankommer til museet fra de fire lande, og nogle af dem vises til og med for første gang på tysk jord. I forbindelse med udstillingen får vi blandt andet tilsendt værker fra Statens Museum for Kunst i København, Skagens Museum, Nationalgalerie i Berlin, Gemeentemuseum Den Haag, Kunsthalle zu Kiel, kunstmuseet Ordrupgaard ved København, delstatsmuseet i Hannover, Kunsthalle Hamburg og Kurt & Barbara Alten-fonden i Adcona/Schweiz.

 

Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier er protektor for udstillingen.

 

Udstillingen modtager støtte fra forbundsstaten Slesvig-Holstens kulturfond og Hollweg Fonden, den danske ambassade og den norske ambassade.

 

Mobilitetspartner: GP Joule

Michael Ancher
Der Ertrunkene
Michael Ancher
Der Ertrunkene
Erich Heckel
Meerlandschaft bei Ostende
Erich Heckel
Meerlandschaft bei Ostende
Anna Ancher
Mondklarer Abend am Leuchtfeuer von Skagen
Anna Ancher
Mondklarer Abend am Leuchtfeuer von Skagen
Max Liebermann
Zwei Reiter am Strand nach links
Max Liebermann
Zwei Reiter am Strand nach links