De uendelige vidder og havets dybde imponerer og inspirerer. Især kunstnerne har i århundreder følt sig draget af at ”fastholde” deres oplevelser og betragtninger af dette motiv, der er i konstant bevægelse.
Opfattelsen af havet er under fortsat forandring. Den norske maler Johan Christian Dahl orienterer sig stærkt efter virkeligheden og påvirker med sit realistiske syn på havets farer en lang række andre norske og også tyske malere. Kysternes og strandenes voksende popularitet som rekreative og inspirationsgivende steder giver fjerntliggende egne ny attraktivitet, som for eksempel Nordjyllands spids med de uendelige sandstrande, hvor Nord- og Østersøen mødes. Skagensmalerne fandt
med datidens aktuelle realistiske og impressionistiske strømninger, der udfoldede sig i Frankrig, her deres eget billedsprog. De klassisk moderne kunstnere derimod brugte havet som motiv for et sted, hvor betragteren igen og igen fyldt af længsel vender tilbage. I ekspressionismen tager kunstneren afstand til naturbillederne og finder i stedet hen til et subjektivt billedsprog, der gør havet til metafor for deres egen indre følelsesverden. For Max Beckmann blev det for eksempel til et symbol på evigheden.
Havstykker. Fra romantikken til klassisk moderne giver et overblik over udviklingen af havets afbildning og er tematisk forbundet med paralleludstillingen HAV STYKKER. Fakta og fiktion. Blandt de 28 kunstnere er blandt andet Andreas Achenbach, Peder Severin Krøyer, Edvard Munch og Hendrik Willem Mesdag.
