HANS CHRISTIAN ANDERSEN Impromptu

01. september 2013 til 12. januar 2014

I 2009 rejste de schweiziske fotografer Mathias Braschler (f. 1969) og Monika Fischer (f.1971) rundt i 16 forskellige lande for at fotografere og interviewe mennesker, som er truet på livet af klimaforandringer. Det er blevet til et helt enestående kunstnerisk dokument om konsekvenserne af den globale opvarmning. I deres storformatbilleder har fotograferne fanget over 50 historier om fiskere og landmænd, jægere og hyrder, bjergførere og ofre for naturbrande eller oversvømmelser: På udtørrede jordarealer eller foran ruiner, med smeltede gletsjere som baggrund eller midt i oversvømmede landskaber står ofrene, og trods deres akutte overlevelsesfare fremstår de meget selvbevidste. Det opadrettede kamera og det frontale perspektiv lader de portrætterede beholde deres værdighed og bliver i sig selv til et instrument for deltagende observation. Mathias Braschler og Monika Fischer indledte deres samarbejde i 2003. I dag bor og arbejder de i Zürich og New York. Deres fotoprojekter har høstet flere udmærkelser og blandt andet vundet en World Press Photo Award.