Udstillingsklar Fra depot til scene

Mit yndlingsord i hverdagen på museet er udstillingsklar. Det indebærer to skønne ting: Dels at værket et gjort klar og eventuelt restaureret og, at rammen har fået en retouchering. Det er parat til noget nyt. Og dels betyder det, at forventningens glæde stiger. Vi forbereder en ny udstilling og, når et værk er udstillingsklar så kan det inddrages i den næste udstilling eller vi kan med det samme bære det ind i en af de forberedte, nymalede udstillingsrum.

 

Med udstillingen Dampere, diger, dramaer. Grafisk tryk fra samlingen og moderne værker ønsker vi at give et dybere indblik i vores grafiske samling. Visningen er inddelt efter stilretning og billedernes emne. Vejen til udstillingsstatus udstillingsklar var meget intens og forbundet med megen planlægning.

 

Vores grafiske værker opbevarer vi, i modsætning til vores malerier, ikke i faste rammer i vores depot. Mens de ikke er udstillet opbevarer vi dem i professionelle arkivbokse. De ligner kunstværker, er fremstillet i hånden og i bunden er der udspændt et stykke lærred, som værkerne hviler på. Vi bruger udelukkende materiale, der lever op til de højeste konserverende standarder. Kartonet er syrefrit og vi anvender en helt særlig type lim, som ikke fordamper eller angriber papiret uanset, hvor skrøbeligt det er.

 

Ausmessen von Emil Noldes Radierung, Dampfer

Katrin Petersen måler Emil Noldes radierung ”Dampfer“, 1910

 

I vores grafiske udstilling viser vi en stor mængde værker på omkring 130 blade. Sådan siger man gerne, når det drejer sig om værker på papir og det gør det her uden undtagelse, både værkerne i samlingen og de moderne værker. Deraf havde vi 114 værker i vores behandskede hænder og nogle af værkerne sågar flere gange. I modsætning til tidligere udstillinger, hvor vi som regel viste færdigt indrammede malerier, brugte vi størstedelen af tiden med at måle. Det var nødvendigt at kontrollere målene så vi var helt sikre på at passepartouten havde den rigtige størrelse. Vi stillede os selv spørgsmål som, hvor meget man skal kunne se af bladet? Vil vi synliggøre aftrykket fra trykpladen? Har papiret måske en smuk kant, vi kan synliggøre?

 

For hvert enkelt værk traf vi en beslutning, der bidrager til den bedste konservering af værket, men også til at skabe den bedste effekt eller mulighed for i udstillingen at kunne vise, hvordan kunstneren har arbejdet. Så valgte vi farvetoner til kartonet blandt flere hvid- og beigetoner og til sidst besluttede vi i hvilken ramme værket skulle vises.

 

Da alle mål var målt, alle beslutninger taget og alle bestilte passepartouter ankommet tog vi fat på det fine og detaljerede arbejde med placeringen af de grafiske tryk i passepartouterne og den efterfølgende indramning. I den sammenhæng havde vi brug for Sara Nina Strolo, der i øjeblikket er akademisk medarbejder under uddannelse på museet, og hendes skønne restaurator viden. Minutiøst foldede hun i timevis smukke papirhjørner, der fungerer som holdere i passpartouterne.

 

Kan du huske de gamle fotoalbum med pergamentpapir, der mindede lidt om madpapir, mellem siderne? De har også den slags hjørner, der tjener til at fastholde fotografierne. Vi har brugt det samme princip til værkerne i udstillingen så ingen af de skønne blade skulle limes direkte på passpartouten. Efter at Sara Nina Strolo havde placeret alle blade i deres passpartout kunne vi indramme værkerne og med vores museumstekniker Uwe Jensens hjælp indfandt de sig efterfølgende på sine pladser i udstillingen. 

 

Sara Nina Strolo und Katrin Petersen beim Auswählen eines Farbtons für das Passepartout

Sara Nina Strolo og Katrin Petersen udvælger passpartouters farvetoner

 

Et besøg på en udstilling giver os sjældent mulighed for et blik bag kulissen. Valget af værker, alle overvejelserne, søgen efter noget fælles og efter kontraster er ikke tilgængeligt for den besøgende. Værkernes tilstand er heller ikke noget de besøgende normalt beskæftiger sig med. De færreste spørger sig selv, om der er påført for meget fernis eller om passpartouten er af syrefrit karton. Men måske har du med denne blogtekst fået et nyt syn på udstillinger og alt det, der ligger bag.

 

Katrin Petersen, Master of Arts, registratur / akademisk medarbejder