Høje bjerge af skyer, truende regn og andre vejrfænomener er en integreret del af maleren Jochen Heins arbejde. Jochen Hein, der er født i Husum i 1960, uddannet i Hamborg og nu arbejder i hansestaden og ved Comosøen, var gæst på Museum Kunst der Westküste for første gang i 2016.
Siden 2010 har museet gentagne gange inviteret kunstnere til at komme til Föhr og Alkersum. Disse ophold resulterer i spændende kunstværker, som er skabt på meget forskellige måder, men som ofte synes at kommunikere med hinanden. I udstillingen »Ud over det synlige – Jochen Hein & Miguel Rothschild« går Heins værker i dialog med den argentinske kunstner Miguel Rothschilds, som også har været på kunstnerophold på Föhr. Men hvordan ser arbejdsprocessen helt præcist ud for en kunstner, der besøger museet? Og hvordan kan hans tilgang til øen, dens natur og vejr måske også ændre vores eget perspektiv?
Indblik i en samtale mellem museumsdirektør Prof. Dr. Ulrike Wolff-Thomsen og Jochen Hein afslører mere om hans arbejdsmetoder, hans tid på Föhr og giver et glimt bag kulisserne.
Den nordfrisiske ø er et helt særligt sted at arbejde. Wolff-Thomsen spørger kunstneren: "Hvad tiltrækker dig til øen her, til dette rum mellem hav og land og alligevel ikke fastlandet?" Hein er imponeret over sit første besøg på øen og er især fascineret af den uspolerede natur. Föhr minder ham "lidt fladt om Nordfriesland for 50 år siden", hvor "mødet med den høje himmel virkelig er der". Det åbne landskab inspirerede ham og gav stødet til flere værker med fokus på "himlen".
Himlen og dens konstant skiftende skyer er også et centralt motiv i udstillingen. Men det er netop dem, der også giver udfordringer. Hein beskriver skyerne, som ofte er vage og uklare, som et egentligt "ikke-emne", der er svært at indfange. Men det er netop denne proces, som "giver form til formløsheden", der tiltaler kunstneren. Han forsøger "at finde en slags mening i alle disse manifestationer af naturen [...] at det ikke er for ingenting, at det må have en effekt."
Denne virkning, som bringer os som beskuere i kontakt med værkerne, kommer til udtryk i udstillingens titel. "Ud over det synlige" signalerer, at der er tale om langt mere end blot vores visuelle sans, som "ikke fører os længere eller dybere end til overfladen", siger Hein. For den kan "kun gennemtrænges med en intellektuel præstation [...]. Det, vi ser og bearbejder, foregår i hjernen bag øjnene." Derfor er et centralt tema i Heins arbejde "vores egen opfattelse i forhold til verden".
Det er netop dette tema, man møder, når man besøger udstillingen, fordi det at se på værkerne skaber "denne følelse af genkendelighed", som Wolff-Thomsen bemærker. For selv om Heins malerier "ikke er billeder, der afbilder naturen én til én, men [...] naturrum, der er skabt i [hans] atelier", så vækker de noget velkendt i os, selv i direkte kontakt med naturen og øens vejrfænomener. "Når det sker", siger Hein, "når det fungerer sådan, når folk siger, at det kender jeg - så føler jeg mig selvfølgelig bekræftet på en vidunderlig måde i, at jeg har skabt noget. At indfange noget, som ikke kun er meningsfuldt for mig, men som også appellerer til andre."
Et andet motiv, som Hein opnår denne forbindelse med, og som især kan opleves på Föhr, er havet. For Hein er det "det, der er større end os selv. Det spænder over hele verden og har sine skiftende aggregattilstande overalt, er spændende overalt, og alligevel finder man de samme indtryk overalt. Det har med andre ord universelle aspekter, som også appellerer til mennesker universelt og behovet for at komme i kontakt med noget, der er større end en selv."
Denne monumentalitet og følelsen af det sublime går igen i Heins værker. Wolff-Thomsen spørger til intentionen bag: "Har du bevidst skrevet det ind i dine værker, eller ligger det i sagens natur?" Det er helt sikkert et spørgsmål om komposition, siger Hein, man skal vide, "hvordan man bygger det op formelt, men så skal man fylde det med liv, og så skal det berøre folk på en eller anden måde." Som himlen fuld af skyer eller havgusen, der virker så velkendt for os.
Wolff-Thomsen beskriver også "de hurtigt opståede konstante ændringer i vejret, de konstant skiftende skyformationer" eller "en kraftig vejrfront", der nærmer sig eller allerede bringer storme med sig. På den måde fokuserer udstillingen og Heins arbejde også på det, som folk ved kysten og på øerne godt ved. Hein ved det: "For en nordfriser er det nok det, man lægger mest mærke til, og det, man er mest tilbøjelig til at undgå." Men han gør også opmærksom på den store rolle, som en regnbyge spiller i vores liv: "Hele mit liv, så vidt jeg kan huske, fra jeg var fire år gammel og frem til i dag, har jeg altid været forbløffet over, hvordan en regnbyge kommer imod dig og passerer hen over dig. Overalt i verden, igen og igen og igen. Hvis man så tager sig tid til at give den plads og genkende den, er det utroligt spændende."
De velkendte motiver med himmel og skyer, havet og et pludseligt regnskyl går således igen i både Jochen Heins og Miguel Rothschilds værker. De illustrerer, hvordan værker, der er skabt i forbindelse med artist-in-residence-programmet på Föhr, men også uafhængigt af det, går i dialog med hinanden og dermed åbner nye perspektiver for os som beskuere. De opfordrer os til at (gen)opdage nye og velkendte ting i vores omgivelser, i naturen og i de vejrfænomener, der konstant ledsager vores liv. Og måske ændrer de også vores syn på det velkendte sted, hvor vi bor eller tilbringer vores ferier, som pludselig fremstår i nye facetter.
Hvis du gerne vil vide mere om Jochen Heins værker og få et indblik i Miguel Rothschilds arbejde, kan du udforske vores app "MKdW on tour" og den audiotour, der følger med udstillingen.
Udstillingen "Ud over det synlige – Jochen Hein & Miguel Rothschild" kan ses på Museum Kunst der Westküste indtil 11. januar 2026.
Billeder fra top til bund:
Jochen Hein, Brandung, 2023, Courtesy of the Artist
Jochen Hein, Hoher Himmel, 2023, © Museum Kunst der Westküste, Photo: Lukas Spörl
Jochen Hein, Expecting Rain, 2023, Courtesy of the Artist