Marie-Louise Exner har boet på sydspidsen af vadehavsøen Fanø i over 30 år. I sine raderinger, træsnit og litografier tematiserer kunstneren vaddehavet, stranden og saltmarsken – de foranderlige overgangsflader mellem hav og land, som hun holder af at undersøge på sine strejftog langs kysten. Et kendetegn ved Exners kunstneriske beskæftigelse med omverdenen er, at hun for det meste beskæftiger sig med jordbunden. Aspekter som vidder og åbenhed, der typisk præger landskaber er hos hende oftest placeret omkring et jordområde. Således opstår der grafisk abstrakte kompositioner fulde af musikalitet og rytmik, hvor fine naturbetragtninger med fantasifulde fortolkninger synes at afløse hinanden på skift (1).
Exners ophold på Föhr som Artist in Residence hos MKdW i april 2024 fødte et nyt motiv: Föhr og Fanø har mange ligheder, konstaterede kunstneren, men det er primært forskellene, der vækkede nysgerrighed. Den tyske ø i Nordsøen er alt i alt fladere end den danske naboø og har ikke så mange forhøjninger og høje klitter. Måske var det det, som gav hende inspirationen til i de nyeste træsnit at fremhæve et stærkere firmament. Hvor om alting er fremstår der nu ofte horisontale linjer og strukturer (2, 3). Der ud over var der forud for opholdet udgået stærke impulser fra de ekspressive og til dels stærkt lineær perspektivisk udviklede træsnit skabt af Max Kahlke fra Glücksstädt (1892-1928), der døde i en tidlig alder, og hvis værker Exner stiftede bekendtskab med i 2023 som deltagende kunstner i udstillingen ”Dampfer, Deiche, Dramen. Druckgrafik aus der Sammlung und zeitgenössische Positionen” (19. februar - 18. juni). Kahlkes trykgrafik af den hjemmelige Elbmarsk er præget af følelsesmæssig kraft og splittelse, som Exner reagerer på med sit eget billedsprog (4).
De fire nederst afbillede træsnit har kunstneren givet som gave til MKdW – tusind tak, Marie-Louise.
Marie-Louise Exner kom sammen med den danske forfatter og digter Mirian Due, der ligeledes tematiserer landskabet i sit arbejde.
