Henrieke Strecker Nature’s Brush

Udvalgte moderne værker i udstillingen Dampere, diger, dramaer: Henrieke Strecker er en vandrer, der igen og igen lader sig inspirere af nye omgivelserne. Nu er hun på Föhr. Hun længtes efter havet.

 

I begyndelsen af oktober kigger efteråret langsomt frem på Föhr. Små storme har allerede besøgt øen og vinden bruser netop igen. Efter frokost kigger jeg spontant forbi kunstnerboligen. Den ligger næsten direkte bag museet i hjertet af Alkersum. Det er en verden for sig her. På den ene side er det en smuk landsby med velholdte frisiske huse, masser af grønt og mange rododendroner, der vokser stort set overalt og på den anden side et kunstkosmos fuldt af overraskelser.

 

Henrieke Strecker åbner glasdøren og udbryder et hjerteligt ”hej”. Der opstår en glædelig forventning mellem os. Jeg har set frem til dette øjeblik. Henrieke Strecker var den første kunstner, jeg har inviteret til vores udstilling Dampere, diger, dramaer. Grafisk tryk fra samlingen og moderne værker og nu står hun foran mig.

 

Hun er ikke kommet alene. Med benovelse ser jeg, at hun stort set har indtaget alle arbejdsbænke og borde i kunstnerresidensen. Bladene ligger tæt op ad hinanden med sarte linjer, former og kompositioner. Det er overraskende små billeder, der kræver at blive betragtet med særlig stor omhyggelighed. Motiverne virker fortrolige selvom det velkendte kun lige netop anes og fortolkningen af værkerne er meget personlig. Den store fugl med nedslåede vinger, for eksempel, der svæver hen over landet.  En fugl, landet og en hel historie tager form i mit hoved.

 

Henrieke Strecker, o. T., Monotypie, 2022

 

Det er kun en mindre del af papiret, der er dækket af former eller skygger, der interagerer med hinanden. Det er utroligt, hvordan motiverne på den ene side virker åbne og tvetydige og på den anden side klare og ”færdige”. Jeg er fascineret og kigger på flere og flere tryk. En form, der ser ud som et båd i det fjerne, dukker op på flere billeder.

 

Henrieke Strecker, o. T., Monotypie, Chine collé, 2020

 

Der ligger også alle mulige andre småting rundt omkring: muslinger, små sten, grene... “Jeg ville gerne rigtigt indfinde mig her” siger hun og har derfor samlet naturmaterialer på øen og lagt dem ud på bordet. Nu lever kunstneren igen i sin fødeby Freiburg. Før boede hun blandt andet i Frankfurt am Main, Berlin og i White Mountains på den amerikanske Østkyst. Hun er en vandrer, der igen og igen lader sig inspirere på ny af omgivelserne. Nu er hun på Föhr. Hun længtes efter havet, som hun betegner som ”my distant love”. Hun har nu lagt afstanden bag sig og jeg er spændt på at se, hvad det betyder for hendes arbejde.

 

Ud over videoer, tegninger, litografier og raderinger har Henrieke Strecker de seneste år hovedsagligt lavet monotypier. Det er en utypisk trykketeknik, fordi der som regel kun opstår ét enkelt tryk. Farven påføres direkte på trykpladen uden, at den forinden for eksempel er ridset eller ætset. Henrieke siger, at hun ikke er interesseret i kopier. Om hun ikke falder lidt udenfor normen? Jeg tænker på vores ”gamle mestre”, på Max Liebermann og Emil Nolde for eksempel, som brugte trykkekunsten til bogstaveligt talt at bringe kunsten ud blandt folk. For dem var det et kunstnerisk eksperimentelt felt, men det var også en god forretningsmodel.

 

 

Henriekes værker er og bliver meget personlige. Hun strør stemninger og følelser ud igennem sine værker, også livserfaring flyder ind i værkerne. Når jeg kigger på papiret så genkender jeg den lette kølige vind, der kom mig i møde til middag, øjeblikke af modstand og så medgang, jordbindende tyngde og dansende lethed, harmoni og…også drama for bare at nævne nogle enkelte betragtninger, der naturligvis er helt personlige.

 

Disse billeder er komplekse og samtidig meget klare. Det synes jeg er fascinerende. ”Nature´s Brush“ skal være titlen på et nyt værk. Henrieke arbejder hovedsagligt med naturlige værktøjer og materialer, blandt andet viser hun mig en pensel fremstillet af fine naturmaterialer. ”Naturen er den bedste maler”, siger hun. Materialerne giver hun senere tilbage til naturen.

 

Dr. Pia Littmann, kurator på udstillingen Dampere, diger, dramaer. Grafisk tryk fra samlingen og moderne værker