Kunstneren Astrid Busch (* 1968) lever og arbejder i Berlin. I januar 2021 deltog hun i MkdW´s Artist-in-Residence-program. Hun brugte tiden på Nordsøøen Föhr for at udforske havets ødelæggende kraft med kunstneriske midler.
Kameraer, overheadprojektorer, scannere, gennemsigtige folier, store mængder billedmateriale, historiske postkort, fundet materiale fra øen og polaroider. Astrid Buschs temporære Alkersum atelier, der lå direkte bag Museum Kunst der Westküste, lod en spændende arbejdsproces ane. Kunstneren lavede research på de angstindjagende og fascinerende rapporter om tsunamier og monsterbølger på internettet. Hun scannede materialet, projicerede og fotograferede det på forskellig vis og kombinerede dem på kompleks vis med andre billeder. Som det næste belyste Astrid Busch fotografierne med forskellige lyskilder, som lys fra mobilen for målrettet at ødelægge dem. Lys agerer dermed i hendes værker fra Föhr som kompositionselement, hvormed hun samtidig maler, provokerer og sørger for fremmedgørelse og ødelæggelse.
Ideen med at eksperimentere med lys og stemninger fik kunstneren allerede i oktober 2019. Dengang besøgte hun MkdW for at planlægge sin installation „sur mer“ (2018), der blev vist på udstilling HAVSTYKKER. Fakta og fiktion i 2020. Under sig ophold opdagede Astrid Busch den norske landskabsmaler Peder Balke (1804-1887) og hans maleri „Nordlicht“ i jubilæumskataloget 10 år MKdW om museets samling. På grund af hans abstrakte formsprog og dramatiske lysføring forblev maleriet klart i hendes hukommelse og gav hende vigtige impulser til det kreative arbejde på Föhr. Samtidig påvirkede den direkte nærhed til naturen hende og „bevidstheden om at være fuldkommen omgivet af hav“. Denne erfaring, som hun nød når hun cyklede ud fra museet og tværs over øen, fik Astrid Busch til at udelade de for hendes arbejde så karakteristiske urbane elementer og i stedet at koncentrere sig fuldt og helt om havet og lyset.
Peder Balke, Nordlicht, um 1870, Öl auf Holz, Privatsammlung,
in der Ausstellung "10 Jahre MKdW", 2019
De finale fotografier har en ødelæggelsens æstetik. Havets truende urkraft er tydeligt fremtrædende i værkerne. Astrid Busch lader os tage del i en æstetisk erfaring, der bringer tankerne hen på monstrøse bølger så høje som bjerge eller et stormpisket hav. Beskueren tages med ind i en verden, hvor viden og formodning om, hvad faktisk er fysisk eksisterende og, hvad der er resultatet af en kunstnerisk abstraktion, forbliver uklart. Værkerne har ikke nogen egentlig afslutning. Det kan sagtens være, at de i de stedspecifikke installationer udvikler sig videre og således skaber nye associationer.
Astrid Busch, o.T., 2021, Archival Pigment Print